Prøv lige at se en spændende gave! Den lå på entregulvet og ventede, da jeg i går aftes kom hjem fra et akut 20-minutters lakridstogt til nærmeste supermarked. Det var Manden, der havde sendt mig i byen, og jeg kunne godt se, at der var noget under opsejling da jeg kom hjem. Gardinerne var trukket for, og stueetagen næsten helt mørkelagt.
Jeg forventede dog bare, at han sad bænket i sofaen med kaffe og tre film, jeg kunne vælge i mellem. Vampyrer, zombier eller varulve. Jeg tog derfor stille og roligt overtøjet af, og så først den sorte æske på gulvet, da jeg var ved at snuble over den. Wow! altså! Den slags er altså ikke hverdagskost herhjemme.
I æsken lå der denne gun. Og heldigvis lå der også en vejledning. Legetøjsvåben er ikke lige det ,jeg gør mig allermest i, og der var da heller ikke meget leg over de næste 5 minutter. Min nye strongarm nerfblaster var allerede ladt, og jeg fik den hurtigt afsikret, mens adrenalinen brusede og hjertet hamrede derudaf. Jeg fik tjekket køkkenet som det første, og fortsatte ind i spisestuen, hvor stole og tæpper var sat op som dækningssteder.
Et splitsekund troede jeg, at jeg skulle finde et skjulested, og at Manden derefter ville komme ned fra førstesalen. Men så startede musikken. Temaet fra den gamle western “the good, the bad and the ugly” fik adrenalinen et niveau højere oppe, og jeg blev frygtelig klar over, at Manden måtte være i stuen.
Og så faldt det første skud. Og der faldt flere. Manden havde sikret sig den gode plads bag lænestolen, og plaffede løs. Jeg sprang for livet, og gemte mig lige præcis så længe, at jeg vidste, at han ville flytte sig. Og så for jeg frem. Og med den tredje skumpatron fik jeg ham. Bang!
Eller rettere Plops – for det var jo bare en skumpistol. Og det var sjovt. Og nervepirrende.
Og jeg vandt!
Skriv et svar