Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Opskrifter
    • Måltid
      • Morgenmad
      • Frokost og småretter
      • Snacks
      • Aftensmad
      • Salat og tilbehør
      • Madtærter og pies
      • Pandekager og vafler
      • Pasta
      • Pizza
      • Sandwich, tacos og burger
      • Suppe
    • Køkken
      • Dansk
      • Fransk
      • Amerikansk
      • Mexicansk og latinamerikansk
      • Asiatisk
      • Marokkansk
      • Fisk og skaldyr
      • Gris
      • Ko og kalv
      • Kylling og kalkun
      • Lam og ged
      • Vildt
    • Nemt og hurtigt
      • Familiefavoritter
      • One pot / one pan
      • Slow cooker
    • Højtid og sæson
      • Efterår
      • Fastelavn
      • Forår
      • Fødselsdag
      • Halloween
      • Jul
      • Påske
      • Skolestart
      • Sommer
      • Valentinsdag
      • Vinter
    • Diæt
      • Glutenfri
      • Sund i januar
      • Vegetar
      • Vegansk
    • Kager og sødt
      • Brownies, muffins og andre små kager
      • Dessert og tærter
      • Is
      • Lagkage og skærekage
      • Slik og konfekt
      • Småkager og cookies
    • Brød og boller
    • Drikke
    • Syltede sager
    • Dip og dyp
  • Inspiration
    • Bøger
    • Film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Tænker på…
    • Et år i Valbylille
    • Sniksnak

Kentucky Lambrusco Spritz

25. november 2019 by Valbylille 2 Comments

Gå til opskrift

Kentucky Lambrusco Spritz er den perfekte drink til festlighederne i november og december. En skøn og boblende blanding af bourbon, lambrusco og appelsinsodavand serveret med appelsin i skiver og store isterninger. Det giver en let, frisk og overordentlig lækker cocktail. Skru op for julefesten, og server den i store kander for venner og familie – de vil helt sikkert kunne lide den.

Jeg ved godt, at det er mandag, og der er 100 år til weekendens festligheder. Nogle gange har man dog brug for noget at se frem til, og denne drink er helt bestemt værd at drømme om, mens vi venter på weekenden. Jeg serverede den senest i fredags som afslutning på Pigens børnefødselsdag, og håber snart at finde en ny anledning. – Og inden der er nogen der misforstår noget – det var selvfølgelig ikke børnene, de fik skænket drinken. Pigens venner kommer langvejs fra, så vi havde inviteret forældrene på en drink, da de kom for at hente fødselsdagsgæsterne. Det er så hyggeligt lige at mødes, sludre lidt og lære hinanden at kende. Og hvad er bedre end at mødes over en herlig cocktail?

Jeg synes det er vildt sjovt at blande nye drinks, og ville gerne dele langt flere af den slags opskrifter. Der er bare lige to små problemer i forhold til at få taget gode billeder: 1) Fotografering foregår bedst i dagslys – alkohol? Not so much. 2) Alkohol er bedst i selskab med andre – fotografering? Not so much. Kan I se udfordringen?

Billederne til denne opskrift er derfor resultatet af en laaaaaang tankeproces. Skulle jeg lave en drink en formiddag, fotografere den, og så hælde den ud i vasken? Nej vel. Eller lave en hel kande, tage billeder og servere drinken for gæster om aftenen? Det havde jeg heller ikke rigtig lyst til – Mine gæster skal jo helst have det bedste, og selvom Kentucky Lambrusco Spritz faktisk godt kan drikkes efter et døgn på køl, er den ikke helt så fizzy længere, hvilket er noget af det, der gør den særlig festlig.

I sidste ende valgte jeg at servere cocktailen for mine gæster, og det der var tilbage i kanden, blev fotograferet (og drukket) dagen efter. Det føltes mest rigtigt. Det betyder dog også, at billederne ikke viser det fantastiske lyserøde skum, som normalt lægger sig på toppen af drinken, og gør den ekstra festlig og indbydende. Men jeg håber, at I kan tænke jer til det.

Og så til drinken…

Kentucky Lambrusco Spritz er med sin mørkerøde farve en rigtig juledrink, som er et sikkerthit ved julens fester. Det lyserøde skum (som I her må tænke jer til) gør drinken ekstra uimodståelig og lækker.

I opskriften har jeg brugt bourbon, men irsk whisky er et fremragende alternativ, hvis det er det, du har stående på hylden. Det bruger jeg også gerne selv. Faktisk var det mest af hensyn til navnet, at jeg valgte at bruge bourbon i den endelige opskrift. Det havde bare bidt sig fast, at drinken skulle hedde noget med “Kentucky”, og det dur jo ikke uden bourbon.

Lambrusco har i mange år været udskældt, men der findes altså virkelig mange gode flasker. Jeg har indtil for nylig forbundet lambrusco med sommer, men så var der en bekendt der talte om, at han foretrak mørke vine om vinteren inklusiv lambrusco. Sådan havde jeg aldrig set på det, men det var faktisk den bemærkning, der gav mig idéen til denne drink. Gå efter en god, mørk og letmousserende lambrusco – ikke det lyserøde sprøjt fra 80’erne. Mine bekendte havde ret – det er en herlig vintervin – og endnu bedre i denne cocktail.

Drinks med bobler er ekstra festlige, og i Kentucky Lambrusco Spritz er der både bobler fra lambrusco og sodavand. Vælg en god appelsinsodavand, som smager af rigtig frugt. Der findes flere økologiske udgaver, og Orangina eller Nikoline er også gode valg. Bare lov mig, at du ikke så meget som overvejer Fanta. Juice dur heller ikke – så bliver drikken uklar og der kommer ikke nok bobler.

Appelsinsodavanden gør drinken let og frisk, og sender tankerne i retning af juleaften. Skru lidt op for festlighederne og julestemningen ved at komme et par skiver appelsin i glasset eller kanden. Det ser så fint ud, og dufter herligt.

Blandingsforholdene er ganske enkle: 1 del bourbon/whisky, 3 dele appelsinsodavand og 6 dele lambrusco. Fyld rigeligt med is i glassene, men ikke i kanden, da det vil fortynde drinken. Regn med 15-20 cl færdigblandet cocktail pr. glas.

Udskriv

Kentucky Lambrusco Spritz

Forfriskende og letperlende julecocktail, som alle kan lide. Server den i glas eller store kander til julefesten. Den er superhurtig at blande og smager særdeles dejligt.
Forb. tid5 min
Samlet tid5 min
Antal: 3 glas
Forfatter: Valbylille

Ingredienser

  • 5 cl bourbon
  • 15 cl appelsinsodavand
  • 30 cl lambrusco
  • isterninger
  • 1 usprøjtet appelsin i skiver

Sådan gør du

  • Bland bourbon, appelsinvand og lambrusco i en kande. Fyld tre glas med is, og kom 1-2 appelsinskiver i hvert glas. Fordel drinken i glassene, og server straks.

Noter

Blandingsforholdene er 1 del bourbon, 3 dele sodavand og 6 dele lambrusco. Beregn 15-20 cl per glas.
Har du ikke bourbon, er almindelig whisky et fremragende alternativ.
Drinken kan om nødvendigt laves på forhånd, men vil dog blive mindre perlende.
Kunne du lide opskriften?

Jeg bliver så glad hver gang jeg hører fra jer! Jeg håber derfor, at du vil skrive en kommentar, hvis du laver opskriften – eller bedømme den med stjerner. På den måde kan jeg se, hvad der virker, hvad I kan lide og om noget skal justeres. Du må også gerne tagge mig på instagram, hvis du lægger et billede op der.

Jeg besvarer selvfølgelig alle kommentarer.


Mine yndlingsopskrifter

Frisk og frugtig stikkelsbærmojito


Det her er måske også noget for dig?

  • Julekakao med pebermynte
  • Grahamskiks med rosmarin og flagesalt
  • Grisssinikringler med fennikel og ostedip

Filed Under: Drikke, Efterår, Jul, Opskrifter

« Dublin med børn
Tænker på… »

Comments

  1. Gitte says

    25. november 2019 at 20:48

    Det lyder som en meget lækker cocktail, som bør smages. Tak for opskriften.

    Svar
    • Valbylille says

      27. november 2019 at 21:12

      Velbekomme 🙂 Jeg er ret begejstret, og håber, at du også kan lide den.

      Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Velkommen til Valbylille

Her samler jeg alt det, jeg holder allermest af, og som giver glæde i min og min families hverdag. Mest af alt handler det dog om mad.  Mit køkken er ganske lille, men når jeg finder gryder og pander frem, tiltrækkes resten af familien, og så hygger vi os sammen med at snitte, røre, smage, snakke og smage igen. Det er den bedste tid på dagen.

Søg efter opskrift

Vinter i køkkenet

Ja tak, flere skønne vinterfavoritter

Så er det snart jul

Ja tak, flere juleopskrifter

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Kontakt

Har I spørgsmål til opskrifter eller andet, så skriv gerne i kommentarfeltet. Jeg besvarer dem altid – også selvom indlægget er gammelt. Vil I dele en hemmelighed eller spørge mig om noget generelt, så skriv til mig her: emilie(at)valbylille.dk

Søg efter opskrift

Copyright © 2019 · Foodie Pro Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress