Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Om/Kontakt
  • Opskrifter
  • Inspiration
    • Bøger
    • Film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Tænker på…
    • Et år i Valbylille
    • Sniksnak

Gule ærter – for både vegetarer og kødspisere

14. november 2013 by Valbylille Leave a Comment


Som mange andre fik vi også and i søndags. Den traditionelle andesteg sprang vi dog over til fordel for en rest sprængt and. Sammen med smukke røde æbletern og kruspersille blev den spist som topping på en gang gule ærter.

Jeg har aldrig før lavet gule ærter, og har heller ikke smagt det, siden jeg var barn. Dengang var det dog en ret grim og fed oplevelse med alt for meget flæsk og medister. Ud fra princippet om, at alle og alt fortjener en ekstra chance og fordi sprængt and og gule ærter er en klassiker, kom retten alligevel på bordet.

Normalt laves gule ærter på kogevandet fra gris eller sprængt and. Min and var dog stegt, og havde i øvrigt tilbragt et par uger i fryseren, så der var ikke noget at komme efter. Derfor blev det til denne hjemmekomponerede vegetarudgave, som smagte overraskende godt og som sammen med de sprøde æbletern gjorde retten væsentligt lettere en barndomsmindet.

Gule ærter
4 dl flækærter
1 porre
0,5 selleri
2 gulerødder
12 dl vand
4 nellikker
Lidt cassiabark eller 1 lille kanelstang
1 lang tepose
Salt og peber

Skær porren i skiver og gulerødder og selleri i tern, og kom krydderierne i en tepose og bind knude på den. Alle ingredienserne skal nu i en gryde og koges en time. Tag krydderierne op og blend suppen groft med en stavblender. Smag til med salt og peber og server med pølse, sprængt kød, skinke eller lignende, æbleterne og masser af persille.

Tip: Retten kan med succes tilberedes i trykkoger.

Filed Under: Aftensmad, Opskrifter, suppe, Suppe, suppetid, Vegansk, vegetar, Vinter Tagged With: gule ærter, topping, trykkoger

« Æblesmør med julesmag
Lækre franske crepes »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Søg efter opskrift

En sund start på det nye år

Gode bøger

Arkiv

  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
  • 2014
  • 2013

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Hverdag i Valbylille

Følg med på

Søg efter opskrift

Copyright © 2019 · Foodie Pro Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress