Thaisuppe med laks og rejer
 
  • ½ rød chili
  • 3 fed hvidløg
  • 2 forårsløg
  • 3 tsk gul karrypasta
  • 1 squash
  • 3 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 spsk fishsauce
  • limesaft
  • 250 g laks
  • 200 g rejer
  • olie
  • salt
  • Ubehandlede lime, chili, forårsløg og koriander til servering
  1. Snit chili, forårsløg og hvidløg fint. Steg dem i lidt olie ved middelvarme. Skær squashen i tern og tilsæt den sammen med karrypasta. Steg ca. 5 minutter under omrøring.
  2. Hæld vand og kokosmælk ved, og lad suppen simre et par minutter. Tilsæt fishsauce, limesaft og ingefær, og lad den simre videre under låg.
  3. Steg laksen i lidt olie på skindsiden på en pande.
  4. Smag suppen til med karrypasta, salt og limesaft. Del den stegte laks i mundrette stykker, og kom dem i suppen sammen med rejerne. Server retten, så snart rejerne er gennemvarme.
  5. Server suppen med kogte basmatiris, og anret også et fad med lime i skiver, chili, forårsløg, frisk koriander og evt. andre krydderurter. Det smager skønt med de friske sager på toppen, og så er det hyggeligt selv at give sin suppe det sidste pift.
Recipe by Valbylille at http://valbylille.dk/thaisuppe-med-laks-og-rejer-opskrift/