Valbylille

Opskrifter og hverdagsliv

  • Om/Kontakt
  • Opskrifter
  • Inspiration
    • Bøger
    • Film og spil
    • Krea
    • Oplevelser
  • Krummer
    • Tænker på…
    • Et år i Valbylille
    • Sniksnak

Cookies der smelter på tungen

22. maj 2013 by Valbylille 4 Comments


De her cookies er simpelthen så lækre, at man nøje skal overveje, om man tør kaste sig ud i en dobbeltportion. Herhjemme forsvinder de i hvert fald lynhurtigt, og på trods af dobbeltportion har kun den mindste kagedåse været i brug.

Jeg har brugt lidt tid på at justere grundopskriften, så kagerne nu bliver, som jeg bedst kan lide dem: Sprøde udenpå og seje i midten. Mmmm

Hvordan kan I bedst lide jeres cookies?

Udskriv

Grundopskrift på cookies

16 kager

Ingredienser

  • 125 g smør
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 knivspids fint salt
  • kornene fra en vaniljestang
  • 1 æg
  • 250 g brun farin
  • 100 g sukker

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 180 c.
  2. Smelt smørret i en kasserolle ved svag varme og bland imens hvedemel, bagepulver og salt i en skål.
  3. Fordel vaniljekornen i sukkeret med en spatel eller bredbladet kniv.
  4. Lad det smeltede smør køle lidt ned og pisk æg, farin og sukker godt sammen i en anden skål. Tilsæt melblandingen og rør til sidst smørret i.
  5. Bland det valgte fyld i og sæt småt toppe af dej på en bageplade. Bag kagerne i ca. 12 minutter.
  6. Kagerne er bløde, når de kommer ud af ovnen, og skal køle af på en rist. Lad dem dog blive på bagepapiret, da de så holder formen bedst og køkkenet ikke bliver smurt ind i varm chokolade.
  • Chokoladecookies
    Tilsæt 150 g grofthakket mørk chokolade til dejen før bagning.
  • Kokoscookies med tranebærTilsæt 2 dl kokosmel og 1 dl tørrede tranebær til dejen før bagning. Bemærk, at de bliver mere seje end sprøde.

Filed Under: kage, Kager og sødt Tagged With: bagværk, chokoladekage, kokos, småkager, tranebær

« Spidskål med blåbær og sommerspeltsalat
Min blomstrende byggeplads »

Comments

  1. Øglemor says

    23. maj 2013 at 06:43

    Mmmmmmm! Lyder SÅ lækkert. Og meget ligesom min absolutte yndlingsopskrift på cookies. Dem er der dog også havregryn i – det giver en lækker riste, karamelagtig smag, synes jeg.

    … Men nåh ja – jeg følger jo en kostplan. Hvor der desværre ikke levnes plads til cookies. Med mindre de altså vejer 45 gram, og jeg har lyst til at erstatte et helt mellemmåltid med en enkelt. (Hvornår har én cookie nogensinde været nok?!)

    Svar
  2. Valbylille says

    24. maj 2013 at 15:17

    Årh ja, havregryn også supergode i cookies. (eller hawercool, som de hedder herhjemme.) Jeg har også prøvet det der med kostplaner, og det er altså lettere helt at undvære end at måtte få en smule. (Selvom jeg til alle tider helst vil have meget :-))

    Svar

Trackbacks

  1. rødkål, avocado og granatæble siger:
    25. juni 2015 kl. 09:09

    […] jeres weekend heller ikke været den sundeste? Vi har forspist os i cookies, god mad og ualmindeligt lækre dadler, som I helt sikkert kommer til at høre mere om. Nu trænger […]

    Svar
  2. En skøn weekend i vente | Valbylille siger:
    25. juni 2015 kl. 09:17

    […] huset dufter skønt af nybagte chokoladecookies, og jeg har allerede spist en for meget. Pigen har været på overnatning hos sin farmor og farfar, […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Søg efter opskrift

En sund start på det nye år

Gode bøger

Arkiv

  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
  • 2014
  • 2013

Copyright

Ønsker du at bruge mine billeder og tekster på fx din egen blog eller i kommerciel sammenhæng, så send mig venligst en forespørgsel på mail: emilie(at)valbylille.dk

Hverdag i Valbylille

Følg med på

Søg efter opskrift

Copyright © 2019 · Foodie Pro Theme by Shay Bocks · Built on the Genesis Framework · Powered by WordPress