De her cookies er simpelthen så lækre, at man nøje skal overveje, om man tør kaste sig ud i en dobbeltportion. Herhjemme forsvinder de i hvert fald lynhurtigt, og på trods af dobbeltportion har kun den mindste kagedåse været i brug.
Jeg har brugt lidt tid på at justere grundopskriften, så kagerne nu bliver, som jeg bedst kan lide dem: Sprøde udenpå og seje i midten. Mmmm
Hvordan kan I bedst lide jeres cookies?
Grundopskrift på cookies
16 kager
Ingredienser
- 125 g smør
- 150 g hvedemel
- 1 tsk bagepulver
- 1 knivspids fint salt
- kornene fra en vaniljestang
- 1 æg
- 250 g brun farin
- 100 g sukker
Sådan gør du
-
Tænd ovnen på 180 c.
-
Smelt smørret i en kasserolle ved svag varme og bland imens hvedemel, bagepulver og salt i en skål.
-
Fordel vaniljekornen i sukkeret med en spatel eller bredbladet kniv.
-
Lad det smeltede smør køle lidt ned og pisk æg, farin og sukker godt sammen i en anden skål. Tilsæt melblandingen og rør til sidst smørret i.
-
Bland det valgte fyld i og sæt småt toppe af dej på en bageplade. Bag kagerne i ca. 12 minutter.
-
Kagerne er bløde, når de kommer ud af ovnen, og skal køle af på en rist. Lad dem dog blive på bagepapiret, da de så holder formen bedst og køkkenet ikke bliver smurt ind i varm chokolade.
- Chokoladecookies
Tilsæt 150 g grofthakket mørk chokolade til dejen før bagning.
- Kokoscookies med tranebærTilsæt 2 dl kokosmel og 1 dl tørrede tranebær til dejen før bagning. Bemærk, at de bliver mere seje end sprøde.
Mmmmmmm! Lyder SÅ lækkert. Og meget ligesom min absolutte yndlingsopskrift på cookies. Dem er der dog også havregryn i – det giver en lækker riste, karamelagtig smag, synes jeg.
… Men nåh ja – jeg følger jo en kostplan. Hvor der desværre ikke levnes plads til cookies. Med mindre de altså vejer 45 gram, og jeg har lyst til at erstatte et helt mellemmåltid med en enkelt. (Hvornår har én cookie nogensinde været nok?!)
Årh ja, havregryn også supergode i cookies. (eller hawercool, som de hedder herhjemme.) Jeg har også prøvet det der med kostplaner, og det er altså lettere helt at undvære end at måtte få en smule. (Selvom jeg til alle tider helst vil have meget :-))