Det var et greb i blinde, da jeg på biblioteket trak denne bog ud fra reolen. Jeg havde trisset rundt blandt de uendelige rækker af bøger en lille halv time uden rigtigt at finde noget, og da jeg pludselig fik travlt, tog jeg bare den første og bedste bog, der ikke virkede alt for tung. Det er jo sommer, og så skal bøgerne altså være lige så lette som både sommerkjoler og salater.

Umiddelbart ligner det en klassisk kærlighedroman  med en smuk og sukkersød kvinde i hovedrollen, der skal bruge 300 sider på at indse, at hun elsker ham den lidt kejtede – men på alle måder tiltalende – ældre mand. Det er det ikke. Mary McGarry Morris “Fiona” er meget mere.

Bogen kan nok bedst beskrives som en karakterroman, der følger skabelonen for en klassisk kærlighedshistorie. Som læser er man på intet tidspunkt i tvivl, om at der skal dannes i hvert fald et kærestepar ved fortællingens slutning, men opdagelsesrejsen ind i Fionas familie er langt mere spændende.

Fiona er vokset op hos sin onkel og tante sammen med to kusiner og en fætter. Hun har altid følt sig udenfor, og opfatter sig selv som familiens sorte får. Nu er hun 30 år, og vil efter en alt for løssluppen aften ændre sit liv. Det går dog ikke helt nemt, og man følger hende længere og længere ind i både sind og forkvaklede familie- og kærlighedsforhold.

Alle bogens karakterer er enormt nuancerede, hvilket gør dem meget menneskelige. Jeg har kigget en del anmeldelser igennem, og de falder generelt i to kategorier: Dem der er vilde med bogen og dens overraskende slutning, og dem der virkelig ikke kan lide romanen, fordi de ikke kan finde sympati for en eneste karakter.

Jeg har det omvendt af sidstnævnte. Jeg har sympati for alle karakterer, selvom deres mørke og svage sider får lov at fylde mest. Der er ikke én, som jeg har lyst til at identificere mig med, men jeg falder fuldstændigt for de menneskelige portrætter. Vil man have en poleret kærlighedshistorie, skal man vælge en anden roman.

Jeg syntes ikke, at slutningen var så overraskende endda, men jeg havde da min tvivl lige til det aller sidste, og det var ganske forløsende at få de svar, som man som læser har higet efter hele bogen. Hvad det er, må du selv læse dig frem til.